Selvregulerende varme sparer tid og bekymringer
Da Silje og Lars købte deres nye hjem, var det med et forholdsvis nyt fastbrændselsfyr, og de oplevede hurtigt, at det ikke var optimalt med et spædbarn. “Der skulle vi fyre syv gange om dagen. Det passede ikke mega godt med at have en lille datter og 37 timers arbejde”, erfarer Silje, som også peger på, at det ikke var optimalt at skulle lægge deres datter for at hente brænde, fyre op og komme ind igen og lugte af røg.
Derfor har en DVI varmepumpe også hjulpet parret. “Med brændselsfyr var der altid høj varme på hele tiden jo – nu vi har fået pumpe, så den slår selv fra” siger Lars, hvortil Silje supplerer: ”Så vi laver heller ikke noget spildvarme, som vi ikke får brugt”.
Det tog kun 3 mænd 3 dage at installere
Mens Lars viser de store forandringer, der er sket i det forhenværende fyrrum, fortæller han, at det kun tog VVS’eren 3 dage og 3 mænd at installere familiens nye DVI varmepumpe. Hertil tilføjer han, at selve leveringen fra DVI var upåklagelig: “Fragtmanden havde sat den (varmepumpen red.) inde i laden, så det var også super service fra DVI jo”.
Naturligt og neutralt design
Til spørgsmålet om, hvad parret synes om varmepumpens udseende, kalder Lars deres luft-til-vand-varmepumpe rigtig naturlig, og Silje tilføjer, at den samtidig er fint neutral.
Investering i fremtiden
Silje og Lars kalder deres nye varmepumpe en investering i fremtiden: “Det var en beslutning med tanke om, at vi nok skal bo her de næste 30 år”, fortæller Silje, der er glad for, at de har taget beslutningen nu og ikke senere. Lars opridser også slutteligt de vigtigste grunde til, at de har valgt varmepumpen: “De store hovedpunkter er jo – fremtidssikret, at skåne naturen og så tid”, siger Lars og lægger stort tryk på tid, som en af de altafgørende fordele ved varmepumpen. Parret mener netop, at en overskyggende fordel helt sikkert er den ekstra tid, de får og de færre bekymringer. Tid, som de hellere vil bruge sammen med deres datter.
“Vi kan i hvert fald anbefale det til andre børnefamilier også – for det fungerer”, forklarer Lars.
Der er ingen tvivl om, at familien fra Skarp Salling er glade og tilfredse med, at de valgte at få en varmepumpe fra DVI.
Kilde: https://www.dvienergi.com/privat/referencer/lars-og-silje